Skriv til os

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

​Modtag vores nyhedsbreve, der bl.a. vil afspejle de nyheder, som denne nyhedssektion kommer til at byde på. Målsætningen er, at vi sender nyheder ud 3 til 4 gange om året.

Bølgepap - emballage i 150 år

Den første patentregistrering af bølgepap blev registreret i England 1856 af Edward Healy og Edward Allen. Bølgepappen blev da brugt som hattebånd (!).

I 1874 fik Oliver Long patent på single well bølgepap og et år senere, i 1875, startede Henri Norris produktionen af twin wall.

Det første patent i USA blev registreret i 1889 og den allerførste papkasse blev produceret i USA i 1895. På engelsk hedder bølgepap 'corrugated cardboard'. Det danske navn er en direkte oversættelse fra det tyske wellpappe, efter bølgeformen.

Hvad består bølgepap af?

Kort fortalt består bølgepap af to lag pap, kaldet for 'linere' og en bølgeformet midterdel som kaldes for 'fluting' (det engelske ord flute = fløjte). Lineren bliver produceret af lange fibre for at gøre den stærk og sej. Flutingen bliver produceret af korte fibre for at gøre den stiv og modstandsdygtig overfor tryk.

Denne geniale konstruktion former en serie af bølger som er stive og kan klare meget store tyngder. Luften som frit cirkulerer i bølgerne, giver desuden en udmærket beskyttelse ved temperaturvariationer.

En naturvenlig emballage

Bølgepap er lavet af papir som er gjort af nye eller genbrugte cellulose fibre. Op til 85% af bølgepappen genbruges og den er derfor en meget miljøvenlig emballage. En bølgepapfibre kan genbruges op til syv gange før den mister sin spændstighed.

Limen laves ligeledes af naturprodukter, hvor den mest almindelige råvare er majs.

Mange typer af bølgepap

​​Der findes mange typer af bølgepap - den kan kombineres nærmest i det uendelige, ved at bruge forskellige papkvaliteter og forskellige højde på bølgerne. Der findes kvaliteter fra den meget tynde man f.eks. bruger til at pakke gaver ind med, til Heavy Duty - hvor en papkasse i almindelig størrelse kan bære omkring 4 ton, dvs. f.eks. en bil!

Nogle af FARUSA's kvaliteter er fra 9 mm til 15 mm's tykkelse​

Fleksibilitet

Bølgepap kan skæres og foldes i uanede størrelser og former. Man kan også trykke på den, hvor emballagen foruden at beskytte varen, fungerer som reklamesøjle.

Styrke

Bølgepapkasser i kraftig kvalitet er velegnede til at stable ovenpå hinanden og er meget modstandsdygtige overfor tryk eller stød fra siden eller oppefra. En bølgepapkasse i Heavy Duty kan klare fald, vibrationer, temperaturvekslinger, fugt, ja endda stå i vand i mange timer, uden at pappen påvirkes.

Produktionsprocessen

Maskinserien som producerer bølgepap hedder 'The Corrugator' og består af hele 12 forskellige maskiner.